Når diskussionen inden for urologi falder på det urologiske system tales der om nyrerne, urinlederne, blæren, urinrøret og de lukkemuskler, som gør, at urinen kan tilbageholdes indtil vi finder et toilet.

Vandladning
Den daglige vandladning foregår for de fleste mennesker, som en rutinesag. Det urologiske system er et fint system, hvor mange fejl dog kan opstå, og kan gøre den daglige vandladning problematisk.



Det kvindelige og det mandlige vandladningssystem er i princippet ikke meget forskelligt - mandens urinrør er dog længere end kvindens. Men den fundamentale forskel er, at manden har en kirtel lige under blæren, som hedder prostata (bliver også i daglig omtale kaldt blærehalskirtlen). Denne kirtel er ved pubertetens afslutning på størrelse med en kastanje.

Prostatas funktion er, at lave en væske, som blandes med sæden under sædafgang. Denne væske skal hjælpe sæden med at blive mere modstandsdygtig overfor et surt miljø, som f.eks i urinrøret. P.g.a. forskellige ændringer i mandens hormonbalance, begynder prostata at vokse igen fra mandens 30. år. Kirtlen består af forskelligt væv og muskelceller, og når prostata vokser klemmes urinrøret sammen, og urinen får svært ved at passere.

Nogle af de symptomer manden kan få når urinen får svært ved at passere - kan f.eks. være at urinstrålens kraft bliver svagere, at vandladningen tager længere tid eller symptomer fra blæren, hyppige vandladning i dagtimerne, skal op om natten for at tømme blæren (een til flere gange), eller en pludselig vandladningstrang. Disse symptomer kan påvirke både det sociale og det arbejdsmæssige liv i en sådan grad, at behandling bliver ønskværdig.

Der er forskellige behandlingsmuligheder, hvis diagnosen på mandens symptomer er en godartet forstørrelse af prostata. De to mest anvendte er kirurgisk- eller medicinsk behandling, hvoraf den medicinske er langt den hyppigst anvendte. Derudover findes der laser, varme, m.v.

Den bedste behandlingsform findes i samråd med lægen.

Til toppen